Regelsæt for Draan
Generelle regler
- Scenariegruppens ord er lov under spillet.
Hvis du mener, de har begået en fejl, så tag det op med dem efter spilslut - ikke under spillet - Lad være med at diskutere regler under spillet. Hvis man er uenige, så spørg en fra scenariegruppen til råds.
- Slå aldrig efter hoved eller skridt. Hvis nogen kommer til skade, så sørg for at de får den nødvendige hjælp.
- Der skal være plads til alle. Respekter andre spillere, som du selv vil respekteres.
- Rygning i skoven er forbudt, efter lov fra Skov og Naturstyrelsen.
- Du ejer ikke skoven, så ryd op efter dig.
- Skamfer ikke buske, træer eller lignende og lad dyrene være i fred. (Hvis du skal bruge en gren, så knæk den ikke af et træ - find den på jorden i stedet for)
- Soldaterskoven er en fredet skov med mange mindemærker og historiske museumsgenstande. Derfor må der ikke flyttes rundt på store sten og lignende.
Der må ikke bygges hytter eller graves huller i skovbunden. - Inden du går hjem, skal du rydde op efter dig - tag evt. en pose med til affald.
- Enhver form for sexsuelt rollespil er strengt forbudt og vil blive politianmeldt som sexchikane.
Hvordan man starter som ny spiller
- Tag en beslutning om hvilken profession du vil spille.
(F.eks. Handelsmand, Læge, Smed m.m. - spørg scenariegruppen om mulighederne) - Kig på din professions udviklingstræ. Find evnerne i evne-beskrivelsen og læs dem igennem.
- Lav en baggrundshistorie omkring din karakter (Hem er han/hun, hvor kommer han/hun fra, hvad lever han/hun af, hvorfor befinder han/hun sig her osv.)
- Brug tid på at danne dig et billede af hvordan din karakter vil opføre sig i forskellige situationer. Dette gør det meget lettere at spille din person senere.
- Find ud af hvilke evner, der er relevante for din karakters personlighed, og beslut dig derefter for hvilke evner du vil have fra starten.
- Bring denne information til scenariegruppen ved spilstart, så hjælper de med at lave dit karakterark til spillet.
Kamp
Livspoint og rustning
LP = Livs Point
RP = Rustnings Point
Alle spillere har fra start 3 LP. Hvert slag, der rammer en spiller (alle andre steder end hoved, hænder og skridt) fjerner 1 LP, medmindre din modstander har en evne/våben der øger hans skade.
Når en spiller rammer 0 LP, skal han falde om og er nu døende (læs afsnittet "døende og død").
Nogle evner, som f.eks. "Ekstra Liv", øger hvor meget LP man har, så bliv ikke chokeret, hvis en spiller skal have flere end tre slag, før han falder om.
Rustningspoint kan beskytte en bedre og bliver fjernet før ens LP. Hvis man f.eks. har 3 RP og bliver ramt fire gange, har man mistet 3 RP og 1 LP.
Bemærk: Hvis en spiller bevidst blokerer våben med hænder eller hovedet, tager han skaden som normalt.
Bemærk: RP kommer ikke tilbage af sig selv. Man skal opsøge en smed ofr at få repareret sin rustning efter kamp. Det samme gælder for LP, de kommer heller ikke tilbage af sig selv, der skal man blot opsøge en læge eller en healer i stedet.
Våbenregler
Alle våben, købte som hjemmelavede, skal gennemgå et våben tjek inden spillet starter. Hvis våbenet ikke består våben våbentjekket, må det ikke bruges i spillet. Der er mange ting, som kan gøre at et våben ikke er forsvarligt at bruge.
Dem vi ser oftest er:
- Våbenet er ikke forsvarligt sat sammen, og kan brække i kamp
- Våbenet er meget slidt i spidsen, og kernen kan derfor trænge ud af våbenet under kamp
- Våbenet har ikke den nødvendige polstring, og slår derfor for hårdt
Læs også om de generelle våbenregler
Døende og død
Hvis man er faldet til 0 LP, skal man ligge bevidstløs på jorden i 10 minutter, hvorefter man vågner såret og kan halte rundt i en halv time, før man er helt død.
I denne periode er man såret og ekstremt svækket.
Hvis man modtager en eneste skade dør man med samme. Klarer man at finde en læge og få over 0 LP igen, er man ikke længere døende, og kan spille normalt.
Hvis man dør helt, skal man henvende sig til "Døden"
Bemærk: Man kan ikke tage ting fra en døende person uden evnen "Ligrøver"
Information om selve spillet
Spilstart og spilslut
Hvert spil starter med at alle spillere mødes i skoven, får tjekket våben, udleveret ressourcer og generelle informationer.
Når alle spillere har karakterark, vil der være en kort briefing før spillet.
Briefinger indeholder alt fra status om Tønder Live til ændringer i regelsættet.
Efter hvert spil skal alt udleveret materiale: mønter, ressourcer og lignende leveres tilbage til scenariegruppen. Det er ikke tilladt at tage sine mønter, ressourcer og lignende med hjem, da de er ejet af Tønder Live.
Evnepoint vil blive noteret efter spilslut ved plotvagten.
Bemærk: Hvis man af en eller anden grund bliver nød til at forlade spillet før spilslut, kan man stadig indlevere sine ting til en fra scenariegruppen, men hvis dette sker, får man ikke sit evnepoint fra den dag.
Racer
Når du laver din karakter har du frit valg til at lave hvilken som helst race du vil (Ork, Elver, Goblin, Menneske osv.) Du skal dog blot huske at spille rollen, og lave kostume efter det.
Der er ingen forskel i startevner eller liv, uanset hvilken race man spiller.
Erfaringspoint og forbedring af karakter
XP = Erfarings point/evne point
Alle spillere har fra starten 5 XP at bruge af, og får derefter et gratis hvert andet spil, de har spillet.
Ud over dette har man mulighed for at købe ekstra XP, dog kun ét pr. spil (prisen afhænger af hvor mange XP man har)